Brug din trampolin til træning

Det er ikke kun børnene, der kan have glæde af den trampolin, der står hjemme i haven. Også voksne kan få et stort udbytte ud af havetrampolinen – og ikke kun fordi det kan tilfredsstille enhver voksens indre legebarn. Nej, du kan faktisk få hardcore træning ud af det. Og så træner det i øvrigt måde koordination, balance og motorik på samme tid. Har du ikke en havetrampolin, og ønsker du heller ikke en kæmpe trampolin i haven, kan du sagtens nøjes med en fitness trampolin til træningen.

Fordele ved at træne på havetrampolinen derhjemme:

  • Det er en skånsom træningsform.
  • Du stimulerer blodomløbet og frigiver giftstoffer i kroppen.
  • Du toner dine muskler og reducerer din fedtprocent ved regelmæssige trampolinhop.
  • Du øger kroppens forbrænding.
  • Du mindsker risikoen for knogleskørhed og frakturer.
  • Trampolinhop er rigtig god ved genoptræning efter skader.
  • Trampolinhop øger mængden af endorfiner i hjernen og kan derfor være med til at bekæmpe depression, angst og stress.

Sådan kommer du i gang med din træning på trampolin

Som med al anden træning bør du starte blidt ud. Det skyldes, at du ved trampolinhop bruger andre muskler, end du er vant til, og disse muskler skal vænne sig til den nye træningsform. Det kan føles meget let at træne på en trampolin, eftersom trampolinens affjedring i vidt omfang hjælper dig på vej. Men du træner faktisk hårdt – og du kan også blive rigtig øm. Undgå derfor overbelastningsskader ved at starte roligt ud.

Når du skal i gang med at træne på trampolin, er det en fordel at placere sig midt på trampolinen og øv dig i at ramme midten, hver gang du hopper.

Spænd op, når du sætter af, og spænd op, når du lander.

Lad være med at hoppe så meget igennem, at du mister kontrollen over din landing og over din balance.

For at opnå optimal træning må du gerne være lidt kreativ. Hop fra side til side, lav sprællemand mellem dine hop, hop frem og tilbage, hop med spredte fødder, og så med samlede fødder og så videre. Sørg også for at variere hastigheden på dine hop – på denne måde kan du opnå samme effekt som intervaltræning.

Hvorfor bør du gå i gang med trampolin træning?

For at bevare motivationen og gejsten omkring din træning, er det altafgørende, at træningen er sjov. Og det er unægteligt umuligt ikke at blive glad af at hoppe på trampolin. Allerede derfor er trampolintræning langt foran på point.

Det kræver derudover ingen særlige evner at komme i gang med træningen, og du sparer tilmed udgifterne til fitnessabonnementet hen over sommeren.

Og så er din træning alsidig og effektiv – særligt hvis du også kaster dig over intervaltræningen. NASA har i øvrigt foretaget studier i trampolintræning og konkluderet, at det er den mest effektive træningsform, der findes. Således har NASA for eksempel konkluderet, at 10 minutters træning ved hop på trampolin er bedre cardiotræning end 33 minutters løbetur.

Så find dit indre legebarn frem og kom i gang med den ultimativt sjoveste form for træning.